Europa (1991)
Instruktion: Lars von Trier
Manuskript: Lars von Trier og Niels Vørsel
Europa, en storfilm, en storfilm på det bestemteste, og måske endda Triers største film? Hvor er jeg imponeret, det her var ingen Epidemic, sandelig nej.
Den "idealistiske" (og så igen: i forhold til europæerne nærmere en pseudoidealist?) amerikaner Leopold ankommer til Tyskland umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning, for at tage sig et civilt arbejde. Det er på tide at nogen forbarmer sig over tyskerne, mener han. Tyskland trænger til hjælp. Pacifisten Leo har en tysk onkel, der hjælper ham til en ansættelse ved Zentropa, et stort jernbaneselskab. Onklen spilles på en gang djævelsk ondskabsfuld og ynkelig af Ernst-Hugo Järegård (Stig "Dansk jävlar" Helmer fra Riget (1994)). Det vanvittige bureaukrati omkring Zentropa er et kapitel for sig. Leopold ansættes som natkonduktør, og det er et meget meget fint job. Der gælder utallige regler, den ene mere overflødig end den anden; formaliteter og traditioner hersker. Det er som at få jobbet som Sommeliér i en Kafka-roman.
Leopold involveres i alverdens (eller al-europas) intriger og modstandskamp (mod de allierede - jeg ved ikke om denne tyske nazistiske modstandskamp efter krigen er en historisk realitet, men i filmen fungerer det blændende) da Zentropas ejer inviterer ham ind i Zentropa-familien. Leo indleder desuden et forhold til ejerens datter, den smukke femme fatale Kat. Historien suser forbi og river publikum med, et glimrende spændingsplot som de fleste instruktører ville være glade for at få nallerne i. Hos Trier forvaltes plottet imidlertid med en ironisk docerende distance, og jeg ihukommer Brechts ord til sit publikum: Glotzt nicht so romantisch! Samtidig mestrer Trier filmhåndværket så sikkert, at Europa som noirpastiche forbliver troværdig og fængslende, med Hitchcockske suspense-sekvenser og Casablancask melodrama.
Visuelt er filmen gennemført, overvældende, breathtaking. Jeg tog mig selv i flere gange at spole tilbage, for at undersøge "hvad fanden skete der lige dér?". Flere scener er fænomenale, men de skal ikke nævnes her: lad dem overvælde seeren når han uforberedt og pludseligt konfronteres med dem i (biograf)mørket. Triersignaturmæssigt deltager dels et all-star cast (m. bl.a. Jørgen Reenberg og Max von Sydow), vante Trier-stjerner som Udo Kier, Baard Owe og Järegård, desuden er der en provokerened utraditionel hypnotiserende publikumsengagerende voice-over, meget store skilte, der indikerer at vi fx befinder os i MUNICH CHRISTMAS 1945 (en provokation rettet mod filmskolen, hvor eleverne fik forbudt den slags greb) og meget mere. Scenografien er i top, der er glimrende kulisser og en stemning af fyrrerne (og fyrrerfilm) er gennemgående. Ejerens hus er fornemt detaljeret og de vigtige tog er meget udtryksfulde, især i kraft af deres usselhed, der står i skarp kontrast til de andægtige regelrytterske natkonduktører. Lydsporet består af et gribende spændingstema og stemningsskabende lydbilleder bestående af især klokkelyde, der associeres til togtemaet.
Anden Verdenskrig er et velvalgt udgangspunkt for et forsøg på at forklare Europa. Jean-Marc Barr spiller den fåmælte amerikaner i Europa, der er udgangspunktet for filmens tese om europæerne: Vi er et folk i strid, vi er de sande idealister, aggressive ildsjæle, nationalister, patrioter, arrede af århundreders krig og kamp. Modsat står det til med amerikanerne. Kat konstaterer om Leo, der ønsker at hjælpe tyskerne: "You can't compare yourself to them!". De har levet i en verden af krig og død. Leo svarer senere, spørger måske rettere, idet han ikke kan begribe alt det onde han må gå igennem: "I haven't done anything, I'm not working for either side!". Kat svarer lakonisk "Exactly!". Europa afslutter storslået Triers Europatrilogi, på én gang inspirerende og indsigtsfuld, smuk og spændende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar