Kammesjukjul - en lille juleperle

Kammesjukjul (1978)

Instruktion: Niels Malmros
Manuskript: Niels Malmros

Kammesjukjul er muligvis lavet med en deadline (det er nu engang en julefilm, og den slags er en anelse sæsonorienterede); i så fald mærkes det ikke. Filmen er, som så mange andre af Malmroser, holdt i et skønt langsomt tempo, der sætter sig i kroppen på tilskueren, og fungerer som det perfekte ”beat” til de ærkeårhusianske replikker.

Filmen handler om børn og er lavet med børnene i øjenhøjde, i bogstaveligste forstand er kameraet overvejende placeret i børnehøjde. Farshad Kholgi har engang beskrevet sit første møde med Malmros, som en forrygende oplevelse; så velkendte var pubertetsproblemerne i Kundskabens Træ, at replikkerne for Farshad lød som persisk! En lignende effekt opnår Malmros med Kammesjukjul. Vi er på niveau med børnene og historien fortælles gennem børnene. Et kneb der lader tilskueren forføres tilbage til sin egen barndom. Man ser ikke så meget tilbage på barndommens verden og problemer, som man direkte gen(op)lever dem!

En flot præstation, via hvilken vi får leveret en sød lille historie om Lasse, der vil holde en juletræsfest i sin kælder for 3 af sine venner. Vi følger ham og hans bedste vens forberedelser, hvor de bl.a. stjæler en lyskæde og et klokkespil (sidstnævnte i en morsom stormagasins-scene med en ung Søren Pilmark i fuld galop efter de unge banditter). Man mærker at filmen er lavet i sluthalvfjerdserne. Der er meget brunt, og da træet skal dekoreres med bordbombekonfetti, opdager drengene, at de har fået fat i bomber ”til eksport”, der kun indeholder sovjetflag. Alligevel er barndom et universelt og tidløst vilkår. Vi introduceres for klassiske problematikker, som at skælde sine venner ud, at holde på hemmeligheder, og at have en irriterende ”sjofel” ældre ”ven”.

Går De uden om denne kortfilmsperle snydes kun Dem selv!
Her er tale om en genial julegaveidé.