Lille database hvor filmindtryk finder udtryk, og refleksioner artikuleres.
(Med ujævne mellemrum desuden Danmarks bedste anmeldelser baseret på filmplakater og dvd-covers)
OBS: Jeg afslører næsten altid slutningen.

søndag den 5. oktober 2008

Dick Tracy - en tegnefilmatisering





Dick Tracy (1990)

Instruktør: Warren Beatty
Manuskript: Jim Cash og Jack Epps Jr. (baseret på Chester Goulds tegneserie)

Dick Tracy. Trick Daisy. Et navn af ren rytme! Og det er kun Warren Beattys rolle. Hvad med Big Boy Caprice? Tess Trueheart? Mumbles, Lips Manlis, Pruneface, Flattop, Itchy og Breathless Mahoney?! Navne der sprutter som patroner fra en tommygun. Hvilket nærmest samtlige af filmens rappe replikker gør. Der er tale om en fremragende dobbelt-periodefilm baseret på den hårdtslående lovhåndhæver Dick Tracys bedrifter. Filmen er baseret på og tro mod de tegnede striber fra 40ernes aviser. Striben var holdt i få pangfarver, Tracy er kendt for sin skriggule frakke med matchende hat. Hvordan filmatiserer man sådan et ikon? Beattys løsning er at tage visuelt udgangspunkt direkte i tegneseriens univers, meget lig Robert Rodriguez’ realisering af Sin City små 20 år senere. I første scene klæder Tracy sig på, og det viser sig at hans trenchcoat og hat er panggul! Sættet er holdt i én farve og effekten er fremragende. Sådan er kostumerne gennem hele filmen, hver bad-guy har et monokromt pangfarvet 40ersuit på, skurkenes ansigter er modelerede ud i ekstremernes (meget a lá Marvs i Sin City). Hele filmen er holdt i syv grundfarver.

Netop derfor er Tracy en dobbelt periodefilm. 40erne skildres via 40ernes mainstream krimi-kultur, primært replikker og plots fra pulp-bøger og Raymond Chandler, samt filmæstetik fra Film Noir. Men udførelsen er outreret som kun 80erne formår (her tænker jeg firserne som en periode der varer lige en anelse ind i 90erne, rent film/mode/musik-mæssigt anyway, politisk er 1989 et pejlemærke og sådan er der så meget). Til hver periode hører nok en særlig slags skildring af en anden periode – dette er soleklart i eksemplet med Dick Tracy. Ens-pangfarvede suits er ren firser! Filmen benytter sig i høj grad af karikeret/markant framing, få panoreringer og zooms, i tråd med tegneseriens æstetik. Desuden er production designet gennemført, byen fremstår surrealistisk kulørt og mørk, med kulissehimmel og kæmpe måne. Bilerne er skinnende med hvide hjul, og de slemme fyre med Tommy-guns holder til på en high-class ulovlig gamblerbar hvor Madonna i rollen som Patricia ”Breathless” Mahoney giver den som forførende crooner/Monroe.

Filmen har 2 hoved-omdrejningspunkter: Dick Tracy skal for det første bekæmpe den kriminelle mastermind Caprice der prøver at overtage hele byen med mafiametoder. Her er tale om et Batman’sk kriminalplot, men med en mystisk person hvis identitet først afsløres til allersidst (very Noir). Derudover skal han få sit eget liv på plads. Han er splittet mellem sin elskede Tess Truelove og femme fatalen Mahoney. Samlivet med Tess er komplet afseksualiseret; som i et Anders And/Andersine-forhold får de ikke et barn (hvilket jo kræver sex sex sex og penetration) men adopterer et. De bor hver for sig men ses ofte, især på den lokale diner. Derudover møder vi dem første gang på en operadate, som afbrydes da Dick via sit walkietalkie-ur tilkaldes til en crime-scene. Her anslås den primære problematik i forholdet til Tess: Dick egner sig ikke til et desk-job, men ægteskab og farligt feltarbejde synes vanskeligt at få til at passe sammen. Dick elsker spænding, og det får han nok af da han møder sexbomben Mahoney der straks skruer charmen på. Madonna træder ud fra tv-skærmen i rollen, her er måske tale om en af firsernes frækkeste filmroller. Hun er ren sex og kriminel spænding, men ligeså fatal som hun er for Dick, viser han sig at blive for hende.

Al Pacino spiller fremragende i rollen som den vulgære superskurk Caprice, . Han råber konstant på sit charmerende New Yorker-italienske (konstant misbrugende citater fra afdøde præsidenter og filosoffer) og slår folk ihjel ved at drukne dem i cement. Den afsluttende spændingsscene i filmen er sigende for filmens overordnede feel og æstetik. Caprice er blevet ”set up” som kidnapper af Tess og flygter nu med hende gennem en hemmelig udgang af sin røverbule, mens Tracy løber om kap med sin skygge gennem gaderne efter dem. De når til en bro der er ved at hæve sig, og Caprice vælger at ”gemme sig” i det nærliggende bropasserskur. Men det her er ikke en hvilken som helst film: skuret er ikke bare et skur men indgangen til det enorme mekaniske kompleks der styrer broen. Over alt er tandhjul på størrelse med møllehjul, og som den udspekulerede superskurk Caprice er binder han Tess fast til et hjul, så hun langsomt men sikkert kan gå sin ekstreme død i møde.

Dick Tracy er en yderst underholdende og anbefalelsesværdig lille DVD-udgivelse. Plottet kan ikke kaldes innovativt, men udførelsen er fremragende. Hvis man er til rappe noir-replikker, banditter & helte, femme fataler + 40er og 80er-stemning, er der ingen grund til ikke at købe den på tilbud. Oven i købet får man et all-star-cast med: Beatty, Madonna, Pacino, Dustin Hoffman, James Caan og muchos mas. God fornøjelse!

Ingen kommentarer: