Lille database hvor filmindtryk finder udtryk, og refleksioner artikuleres.
(Med ujævne mellemrum desuden Danmarks bedste anmeldelser baseret på filmplakater og dvd-covers)
OBS: Jeg afslører næsten altid slutningen.

tirsdag den 15. januar 2008

De kalder ham Stingray


Verdens farligste/dårligste privatdetektiv?

Coveret til filmen Stingray gør et stort nummer ud af at det ikke er ufarligt at opsøge privatdetektiven Stingray. ”Han er manden man tilkalder, når alle andre muligheder er opbrugt” står der. Jeg har svært ved at se om det er et kvalitetsstempel eller i virkeligheden udtryk for at han muligvis er en elendig detektiv? Det vil tiden vise. Men coveret insisterer også (sammen med en grundig research, det er muligvis ikke konceptet 100% tro, men en anelse googling er nu på sin plads) på at vise mig en masse om Stingray.

Stingray – The Movie? Jeg er langt fra sikker. Faktisk tyder meget på at jeg mellem mine naller holder en særligt lang udgave af piloten til tv-serien Stingray fra 80erne. Af samme årsag indeholder coverets credits bemærkninger som ”Special Guest Star” og ”Created By” (og stavefejlen ”Editet By”). Filmens/pilotens producer hedder J. Rickley Dumm med to m'er. Ikke desto mindre er resten af filmholdet alt andet end dumt! Det er kun på sin plads med en mindre introduktion af instruktør, forfatter og hovedrolleindehaver.

Instruktøren Richard Colla har været instruktør på ca. 60 forskellige tv-produktioner. Hans register spænder fra Battlestar Galactica over ChiPs, MacGyver, Murder, She Wrote, Miami Vice og et afsnit af Ironside: Due Process of the Law” som jeg for nogle måneder siden så på DR2 (det var ganske udmærket og indeholdt bl.a. David Carradine i en spændende birolle). Privatdetektiven spilles af den italienskfødte canadier Nick Mancuso der udover sin karriere som skuespiller/forfatter/digter/maler/lærer har en bachelorgrad i psykologi. Han modtog i 2005 en "Lifetime Achievement Award" ved Toronto Italian Film Festival og har medvirket i bunker af tv-produktioner.

For mig er filmens umiddelbare es-i-ærmet dog forfatteren: Stephen J. Canell. Navnet ringer måske ikke de helt store klokker for den gennemsnitlige tv-zapper. Ikke desto mindre har Canell skrevet afsnit til ca. 50 forskellige serier. Vigtigst har han skabt 21 Jump Street (der har været vist på TV-Danmark og var Johnny Depps rise to fame) og The A-Team (!) (som han desuden har skrevet 98 afsnit af). I forhold til coverets fokus på at Stingray er en alternativ detektiv, som man ikke sådan lige opsøger, er det værd at skænke introspeaken til The A-Team en tanke: ”If you have a problem, if no one else can help, and if you can find them, maybe you can hire the A-Team”.

Ellers er det mest iøjenfaldende ved coveret er for mig at se Stingrays enorme coolness. Der står decideret at ”Stingray er en cool privatdetektiv, der kører helt sit eget løb”. Belysningen på fronten får ham til at ligne en moderne ninja. Det mørke billede på bagsiden er regulær coolness-kitsch og konceptet med at have en trademark-bil, Corvette Stingray '65, er perfekt iscenesat tough-guy-stil. Det minder mig desuden om en af mine yndlingsactionkomedier of all time: Ford Fairlane (også med en hovedperson opkaldt efter sin bil).

En slags resume på bagsiden af coveret gør det klart at der i filmen ikke er gjort alt for meget ud af at tænke udenfor kassen, men det lyder knageme interessant!
Los Angeles offentlige anklager kidnappes for at forhindre en tiltale mod underverdenens nye boss – Mendosa. Stingray er en cool privatdetektiv, der kører helt sit eget løb. Alle kender ham på den klassiske sorte Corvette Stingray 65 – han er manden man tilkalder når alle andre muligheder er opbrugt. Den smukke viceanklager Daphne Delgado hyrer Stingray til at finde hendes kidnappede boss, men hans pris er høj. Sporene leder ham til en klinik, der eksperimenterer med avancerede elchok-behandlinger. Den offentlige anklager er en af ”patienterne”...”

Det her må nødvendigvis være en film der spiller på alle klicheer, men med så robust et hold ved roret kan jeg ikke tro andet end at det er kanon udført. Jeg tror således at dette er en genrefilm/serie med masser af spændende kameravinkler, close-ups, freeze-frames, 80ermusik og deslige. ”De kalder ham Stingray” for fanden! Jeg håber ikke det endelige produkt skuffer og tildeler allerede nu 4 ud af 6 stjerner.

Bonus-cover-info!
denne side kan man finde et cover til den japanske tegnefilm Stingray og mange andre, det er hammerflot.


Efter filmen

FUCK NOGET LORT.

Det var kattens. Forført af ideen om at skrive en god anmeldelse fjernede jeg fokus så meget fra selve coveret, at jeg grebet af en manisk entusiasme fuldstændig glemte: at coveret ligner lort, at der ikke er en eneste anmelderudtalelse og at Stingray virkelig ligner en elendig film (hvilket var grunden til at jeg hev den ned fra hylden in the first place). Jeg beklager over for mine læsere at jeg har glemt at tage mit koncept alvorligt og endda fuldstændig fejlvurderet Stingray. Åh, men efter alle disse indrømmelser af min egen uduelighed skal det blive godt at gøre opmærksom på hvor elendig Stingray er.

Nick Mancuso ligner en cool italiensk Mickey Rourke, men i Stingray er han langt fra cool. Der er ellers prøvet på at skrive seje replikker, men Nick formår ingenlunde at levere dem. Hans stemme er spæd, og han minder faktisk mest som en sød fyr fra en dårlig romantisk komedie. Stingray indeholder ellers alt fra håbløse montager hvor han dyrker Kung-Fu og hacker computersystemer til flashbacks fra hans fangenskab i Vietnam (der er sågar 2 infiltrationsmontager med ham, i en af dem bruger han særlige solbriller der kan se usynlige laserstråler).

Selv sekvenserne med hans bil (en Stingray '65 er vitterlig en sej bil) er håbløst uimponerende og klippet uden sans for spænding og rytme. En særligt idiotisk scene hvor han jages gennem en tunnel af en kamphelikopter falder totalt til jorden som følge af dårlig instruktion og klipning. Klipningen er gennemgående dårlig. Især komisk er en række montager med rytmisk revolverklip til trommerne fra et usselt 80er-tema. Filmen indeholder masser af forfærdeligt kikset teknisk 80er-lir. Lange zooms (bl.a. et over byens skyline), utallige ”smarte” fokusskift, bunker af close-ups, og afslutningsvis et freeze-frame.

Filmens kvindelige hovedrolle leverer et pragteksempel på hvordan man absolut ikke skal spille overfor en ”cool guy”. Hver scene med Susan Blakely er så ufrivilligt komisk at det i længden gør ondt. Stingray boller hende selvfølgelig og i en prægtig scene spørger han om hun har lyst til at spille kort hvorefter der klippes til en scene hvori de to ligger nøgne sammen i Stingrays seng om morgenen. Filmens bad-guy har sit eget ondskabs-musiknummer, et helt hvidt jakkesæt, en stok med ørnehoved (?!) som vi får omkring 20 closeups på, en mexicansk accent og den obligatoriske maniske latter. Men intet af det fungerer.


Det kan være svært at sætte en finger på præcis hvad der gør en film dårlig, men man er sjældent i tvivl når man har set en rigtig ringe film. Sådan er Stingray. Muligvis vil nogen få noget ud af at se filmen for sjov, men jeg tvivler faktisk. Film kan godt være så dårlige at det mest af alt er kedeligt og gør ondt. Øv, æv og atter av. Stingray får 1 stjerne ud af 6.

Stingray
USA 1985
Instruktør:

Richard A. Colla

Manuskript:
Stephen J. Cannell


BONUSINFO

Jeg ejer filmen i en ok VHS-kopi. Hvis nogen har fået lyst til at se filmen sender jeg den gerne mod betaling af porto. Der er faktisk en del folk på IMDB der synes filmen er genial og burde have været en theatrical release. De vil gerne betale for filmen og brokker sig en del over at den ikke er udkommet på DVD endnu. Tsk tsk.


HJEMMESIDEINFO

Nick Mancuso har et ganske omfattende fan-site (faktisk flere, men start nu med et) hvor især Stingray-delen er underholdende. Der er både lydklip og billeder fra filmen.



1 kommentar:

Video2000 sagde ...

Jeg ved ikke hvorfor, men den her anmeldelse kan jeg meget bedre lide end den anden. Jeg har ikke sammenlignet dem, men den her var afgjort mere underholdende læsning.
Måske var det fordi du blev overrasket, dunno. Det må vi ikke håbe.
Keep it uuup!